En dag i Domkirken: Der var fra morgenstunden ikke megen tvivl om, at translokationen skulle foregå indendørs. Da regnen silede ned, blev festlighederne flyttet til Ribe Domkirke.
Der var samlet flere end 1.000 gæster i kirken, hvor man i smukke rammer kunne fejre årets dimittender, lytte til talerne og nyde den traditionsrige Kantate.
Jubilarreceptionen: Selvom vejret drillede om formiddagen, blev receptionen igen i år et tilløbsstykke med over 500 deltagere. Det er foreningens absolutte hovedaktivitet, som vi værner om.
Da det kræver betydelige forberedelser og økonomiske midler at løfte en opgave af denne størrelse, er medlemsbidragene afgørende. Vi opfordrer derfor alle — og især de yngre årgange — til at melde sig ind og sikre fremtidens receptioner.
Billeder fra translokationen, receptionen og de mange jubilarfrokoster kan ses i Ripenserbladets novembernummer (nr. 5).