Frode Schön (1908 - 1987)
Frode Schön blev student fra Ribe Katedralskole i 1925. Selvom han kom fra Nakskov, fandt han hurtigt sit hjem i Ribe, hvor han både levede sig ind i byens kultur og fandt sin hustru blandt skolekammeraterne.
Gennem sin karriere som ambassadør bevarede han en dyb interesse for skolen og Ripensersamfundet. Han bidrog flittigt til Ripenserbladet med levende beskrivelser fra de lande, han var udsendt til.
I 1998 modtog skolen en testamentarisk gave på over en million kroner til oprettelse af dette legat for at støtte lovende og flittige studerende fra Ribe Katedralskole.
Bestyrelsen består af rektor, Katedralskolens bestyrelsesformand, en repræsentant for lærerkollegiet samt Ripensersamfundets formand.
Legatet tildeles studerende ved universiteter eller højere læreanstalter.