velkommen til Ripensersamfundet

Foreningens overordnede formål er

"At sikre og udvikle sammenholdet mellem tidligere elever fra Ribe Katedralskole samt lærere og andre ansatte, der er eller har været knyttet til denne skole."

Dette formål forsøger vi at leve op til gennem vores årlige generalforsamling, der afholdes senest tre måneder efter afslutningen af regnskabsåret. Generalforsamlingen afholdes skiftevis i Ribe (lige år) og i København (ulige år) sammen med et årsmøde.

Hvad vi gør

  • Tre gange om året udgiver vi Ripenserbladet, som indeholder information om aktiviteter og medlemmer, historiske artikler, taler og billeder.
  • Løbende opdaterer vi hjemmesiden ripensersamfundet.dk med nyheder, oplysninger og begivenheder
  • Informationer og billeder kan også ses på Facebook og Instagram
  • Ved Katedralskolens translokation sidst i juni inviterer Ripensersamfundet til en reception på skolen for de nye dimittender, jubilarer og skolens ansatte
  • Vi administrerer en række legater, hvor Ripensersamfundet i henhold til legaternes fundats eller vedtægter er blevet udpeget
  • Gennem møder og jævnlige kontakter sikrer og udvikler vi relationerne mellem Ripensersamfundet og Ribe Katedralskole